Gå til hovedindhold

Aktiviteter

Aktiviteter i Greve Svømmehal

Greve Svømmehal byder på en lang række forskellige aktiviteter og tilbud.

Her kan du bl.a. finde information om vores tårne og vipper, vandgymnastisk, babysvømning og meget mere.

Oversigt over aktiviteter i Greve Svømmehal

25 x 21 meter bassin

  • dybde 1,8 - 4,5 m
  • temp. ca. 26,8 grader

Der kan svømmes 25 meter i hele åbningstiden bortset fra i tidsrummet kl. 14.00-16.00 på hverdage og kl. 11.00-14.30 i weekenden. I disse tidsrum kan der som hovedregel svømmes 21 meter på tværs af bassinet over vanddybde på 1,8 meter.

Hverdage benytter klubsvømningen 4 baner i bassinet i tidsrummet kl. 16.00-20.00.

Mandag-onsdag i tidsrummet kl. 08.00-14.00 benytter skolesvømningen fire baner (halvdelen af bassinet).

Torsdage og fredage mellem kl. 08.15-09.15 benytter skolesvømning ligeledes fire baner i bassinet.

Hverdage i tidsrummet kl. 06.30-07.30 og lørdag kl. 08.00-11.00 vil GTI optage fire baner i bassinet. 

21 x 12,5 meter bassin

  • dybde 1,3 m
  • temp. ca. 29 grader

I tidsrummet kl. 08.00-14.00 og kl. 16.00-20.00 er halvdelen af bassinet forbeholdt til henholdsvis skole- og klubsvømning.

Bassinet bruges til vandgymnastik på følgende dage:

  • Mandag-fredag kl. 07.30-08.00.
  • Mandag og onsdag kl. 11.15-11.45.
  • Fredag kl. 13.15-13.45.

Det er ikke muligt at motionssvømme i bassinet i disse tidsrum.

 

10 x 9,5 meter bassin

  • dybde 0,90 m
  • temp. ca. 31 grader
  • mindre vandrutsjebane
Bassinet er ikke tilgængeligt mandag-onsdag i tidsrummet kl. 08.00-14.00 samt efter kl. 16.00 på hverdage.

Børnebassin

  • dybde 0,30/0,60 m
  • temp. ca. 33 grader
Bassinet er åbent i hele åbningstiden.

Babybassin

  • dybde 1,2 m
  • temp. ca. 33 grader
  • børn under 4 år i følge med en voksen

Bassinet er åbent i hele åbningstiden.

Bemærk at der kan være undervisning i bassinet.

Hverdage i tidsrummet kl. 13.30-15.30 er bassinet forbeholdt voksne med gigt eller andre bevægelseshæmmende handicaps (gælder ikke i skoleferier)

Der er mulighed for spring fra tårne og vipper:

Hverdage kl. 14.00 - 16.00
Weekend  kl. 11.00 - 14.30


I skoleferier åbnes tårne og vipper som regel kl. 11.00.
I tårne og vippers åbningstid foregår motionssvømningen på tværs af bassinet (21 meter).
I Greve svømmehal har vi en 1 meter og en 3 meter vippe samt 5 meter, 7,5 meter og 10 meter tårn.

En god start på et godt vandliv.

Nyd samværet med dit barn i vores ca. 33 grader varme vand, mens du knytter bånd til dit barn og dit barns sanser og motorik styrkes.

I Greve Svømmehal findes:

  • Babybassin 1,2 m dybt med en temperatur på ca. 33 grader.
  • Børnebassin 0 - 60 cm. dybt med en temperatur på ca. 33 gader.
  • Puslerum ved siden af babybassinet.
  • Babylounge, hvor man kan stille sulten med medbragt mad (der forefindes mikroovn), lege/hygge med andre babyer og forældre.

Bemærk, at der kan være undervisning i babybassinet samt, at bassinet er forbeholdt voksne med gigt eller andre bevægelseshandicaps hverdage i tidsrummet kl. 13.30 - 15.30 (gælder ikke skoleferier).

Du kan GRATIS låne svømmebælter, paraplyklapvogn og autostol i svømmehallen.

Bemærk: For at mindske risikoen for "uheld" (afføring) med efterfølgende påkrævet lukning af babybassinet skal dit barn have badeble og babybadebukser på i vandet i Greve Svømmehal. Vi godtager KUN HAPPY NAPPY/SPLASH ABOUT som er badebukser i neopren med ben.

Babybassinet i Greve Svømmehal, kan benyttes af babyer fra de er ca. 3 måneder til de er til og med 3 år med nødvendig og påkrævet voksen hjælp. Prisen for at benytte babybassinet er den normale entre-pris for børn (0-18 år) og voksne (over 18 år).

I Greve Svømmehal betaler flerlinger op til 4 år kun én billet, men vi kræver, at der er mindst en voksen badende pr. barn.

Vi henstiller til, at der kun er en voksen i vandet pr. barn når der er mange i bassinet.

Ønsker du yderligere information eller oplysninger, er du altid velkommen til at ringe til Greve Svømmehal på telefon 43 97 95 27.

Undervisningshold

  • En lektion varer 25 minutter.
  • Ingen tilskuere. Kun adgang til vådområdet ved indløst billet og iført badetøj.
  • Skolebørn har 1. prioritet i bruserummet.
  • Der vil være mulighed for at låne autostole og klapvogne.
  • De andre bassiner må gerne benyttes når undervisningen er betalt.
  • Kvittering for betaling vises ved billetsalget hvor der udleveres et armbånd til omklædningen.
  • Tilmeldingen er bindende, holdgebyr refunderes ikke.
  • I tilfælde af aflysning grundet ikke selvforskyldte uheld, så som urenheder i bassinet, eller personalemangel, gives der en fribillet til en voksen og et barn, men ingen erstatningsundervisning. Erstatningsundervisning kan dog forekomme såfremt omstændighederne tillader det.

Tilmelding skal ske via dette link: https://gsh.halbooking.dk

Ved tilmelding er det barnets navn, fødselsdato og køn du benytter.

Sådan tilmelder du dig online babyundervisning:
  • klik på linket: https://gsh.halbooking.dk
  • Vælg "Ny Bruger"
  • Udfyld oplysninger: BEMÆRK: benyt barnets navn, fødselsdato og køn.
  • Opret konto.
  • Tryk på "Til din profil"
  • Find "Login info" eller se din mail. Her vil dit medlemsnummer fremgå.
  • Retur til oversigt.
  • Book det ønskede hold.

Babysvømning er en vandaktivitet for ca. 0-3 årige og deres forældre.

Babysvømning er også en legeaktivitet hvor legen foregår på barnets præmisser. Når du svømmer med dit lille barn har I mulighed for et intenst og tæt samvær, som er givtigt for begge parter.

En tur i svømmehallen har endvidere den fordel, at I ikke forstyrres af telefoner eller praktiske gøremål i øvrigt.
Familien kan koncentrere sig om hinanden og nyde udfoldelserne i det lune vand i babybassinet (vandtemperaturen er ca. 33 grader).

Hovedformålet med babysvømning er at give barnet tryghed både over og under vandet, uanset vanddybde og temperatur. Du vil sikkert opleve, at dit barn på ca. 1-3 år vil svømme en crawl-lignende form for hundesvømning. Måske alene over korte afstande.

Start

  • Du kan begynde at komme i svømmehallen med dit barn fra det er to - tre måneder.
  • Barnet bør ikke være i vandet længere end ti minutter i starten. Langsomt kan I udvide tiden til ca. 1/2 time, der normalt er en passende svømmetid for et lille barn.
  • Efter fødslen kan I begynde forberedelserne hjemme i eget badekar, stort eller lille.
  • Gør det daglige bad til en hyggestund, hvor I har god tid til leg, snak og sang. Det er en god ide, at gøre barnet bekendt med bruseren, men på svag vandstyrke. En vandkande er også et nyttigt stykke legetøj i badesituationen. Det er godt at barnet tidligt vænnes til, at få vand ned over ansigtet.
    Langsomt kan du sænke vandtemperaturen til ca. 33 gr. så dit barn vænnes til svømmehallens vandtemperatur. Du kan bruge et vandtermometer.

Dykning

  • Dit barn er født med en dykkerefleks. Refleksen udløses blandt andet ved vandsprøjt i ansigt, eller når vand kommer ind i munden. Barnet holder da automatisk op med at trække vejret, og undgår at få vand ned i luftrøret.

Første gang i bassinet

  • Det er vigtigt at I har god tid så besøget i svømmehallen bliver præget af ro og harmoni. I Greve Svømmehal er der en babylounge i forhallen, hvor du i fred og ro, kan sidde med dit barn.
  • Svømmehallen har med etablering af et pusle- og vaskerum lagt op til, at kun du skal vaske dig i svømmehallens baderum. Dit barn vasker du i puslerummet både før og efter badet. Her er særlige babybadekar samt div. hjælpemidler for dig og dit barn. 

I bør altid medbringe:

  • Store Håndklæder - Badetøj / også til barnet (Til babyer godtager vi kun HAPPY NAPPY/SPLASH ABOUT som er badebukser i neopren med ben)
  • Tørre bleer til efter badet.
  • Creme og evt. sæbe. Der er neutral sæbe i puslerummet.
  • Plastpose til det våde badetøj.
  • Mad til efter badet (kan indtages i Babyloungen).

Barnevogne kan parkeres indenfor ved omklædningsrummene. Lifte og klapvogne “til bassinbrug“ samt svømmemateriel og legetøj udlånes GRATIS i Greve Svømmehal.

Bemærk, at selv om babyen har ble og/eller tætsluttende bukser på i vandet kan der ske "uheld". Det er vigtigt at evt."uheld" bliver opsamlet straks og hvis der konstateres “udslip” så kontakt straks en livredder.

Bemærk også, at babysvømning ikke kun er for mor og barn, det kan selvfølgelig også være far eller bedsteforælder og barn.

Undgå afkøling af barnet

Det er en god idé, at have håndklæde eller badekåbe om barnet, når I går til og fra puslerummet. Selv om lufttemperaturen i Greve Svømmehal er relativ høj har babyen ikke godt af afkøling. Ligeledes er det vigtigt, at barnet har størstedelen af kroppen under vandet, i den tid I er i bassinet.

"SVØMNINGEN"

I vandet vil samværet mellem dig og dit barn fortsat være et intenst samspil.

Det er vigtigt at du hele tiden søger øjenkontakt med barnet og altid forsøger at tolke barnets signaler. Undgå præstationskrav - Dit barn skal lære via leg.

En leg der i babysvømning lægger vægt på grundlæggende elementer som:

  • Rolig og regelmæssig vejrtrækning
  • Flyde i vandet
  • Glide gennem vandet
  • Vende sig i vandet
  • Bevæge sig i vandet
  • Husk at dit eget glade ansigtsudtryk er barnets bedste respons.

Er du i tvivl med hensyn til, om dit barn kan starte på babysvømning, er det en god idé, at snakke med jeres læge eller sundhedsplejerske først.

Bemærk: Greve Svømmehals livreddere giver gerne råd og vejledning hvis det er muligt, og de er der selvfølgelig også for at træde til ved evt. ulykker - men du skal vide:

I bader altid under eget ansvar!

Vandgymnastik er en motionsform, som forbedrer konditionen samt styrker musklerne i mave, ryg, arme og ben.

Vandgymnastik for voksne

Der bliver brugt skum-håndvægte til at øge belastningen og gøre øvelserne mere udfordrende. Undervisningen foregår på 1,3 m. vand og man behøver ikke at kunne svømme for at deltage i undervisningen.

Undervisningen foregår på åbne hold, så du kan deltage når du har tid og lyst. Du betaler kun entré til svømmehallen for at deltage på holdet.

Når der afholdes vandgymnastik er der lukket for motionssvømning i 1,3 meter bassinet.

Vandgymnastik - morgen:

Mandag - fredag kl. 07:30 - 08:00

Vandgymnastik - formiddag:

Mandag og onsdag kl. 11:15 - 11:45

BEMÆRK: i skolesommerferien kl. 10.00-10.30 (ikke i øvrige skoleferier eller på dage med nedsat åbningstid) 

Vandgymnastik - fredag:

Fredag kl. 13:15 - 13:45

BEMÆRK: der er ikke fredags-vandgymnastik i skoleferier og på dage med nedsat åbningstid.

PowerAqua er en motionsform for voksne, der foregår på dybt vand (1,8 m.-4,5 m.)

Det foregår i form af løb i vand hvor man bevæger arme og ben efter samme mønster som man kender fra løb på land. PowerAqua er en konditions- og muskelstyrkende motionsform, der træner balance, mave, ryg, arme og ben. Der bliver brugt skum-håndvægte til at øge belastningen. Man holder sig oppe ved brug af et særligt aqua-joggingbælte og behøver ikke at kunne svømme for at deltage på holdet.

Du kan deltage i Power Aqua søndage kl. 09:15 - 10:00.

Undervisningen foregår på åbne hold, så du kan deltage når du har tid og lyst. Du betaler kun entré til svømmehallen for at deltage på holdet.

Herudover giver svømmehallens personale gerne råd og vejledning om Aqua-jogging og - fitness ligesom der kan lånes aqua-joggingbælte og skum-håndvægte.

BEMÆRK; der er ikke PowerAqua i skoleferier.

 

Bevægelse i vand for gravide er en motionsform, der forbedrer konditionen samt styrker musklerne i mave, ryg, arme og ben og på den måde hjælper dig til at have kræfter til den store kraftanstrengelse det er at føde et barn.

Sundhedsstyrelsen anbefaler alle gravide 30 minutters daglig motion blandt andet for at forebygge svangerskabsforgiftning.
Undervisningen foregår i bassinet med en vanddybde på 1,3 m.

Vi har undervisning hver tirsdag kl. 11:15 - 11:45 og torsdag kl. 15.15-15.45.

(undtagen i skoleferierne)

Holdet er et åbent hold, hvor du deltager de dage du har tid og lyst.

Undervisningen er inkluderet i adgangsbilletten.

AquaPunkt

Greve Svømmehal tilbyder AquaPunkt, som er en forebyggende træningsform i vand for de tusindvis danskere, der går rundt med ømme punkter. Træningskonceptet er udviklet af Gigtforeningen i samarbejde med Dansk Svømmebadsteknisk Forening og med støtte fra TrygFonden. AquaPunkt består af en række redskaber med enkle øvelser for både arme, skuldre, lænd, mave, hofter og ben. Øvelserne udføres individuelt i svømmebassinet, og er man i tvivl om noget, kan man altid spørge en af hallens uddannede Aqua Coaches.

Nederst på siden finder du et link til gigtforeningen, hvor der blandt andet er adgang til instruktionsvideoer, der viser AquaPunkt øvelserne.

AquaMama

Greve Svømmehal tilbyder AquaMama som er seks effektive øvelser til gravide. Øvelserne udføres individuelt i svømmebassinet, og er man i tvivl om noget, kan man altid spørge en af hallens uddannede Aqua Coaches.
To ud af tre kvinder døjer med ondt i ryg og bækken under graviditeten. Barnet vejer efterhånden godt til og flytter kroppens tyngdepunkt, så nogle muskler bliver slappe, mens andre bliver mere spændte.
Det tager AquaMama hånd om. Vandet letter belastningen, så du kan bevæge dig og ubesværet - og så gavner motionen både dig og barnet. Undersøgelser viser nemlig, at kvinder, der holder sig i form under graviditeten har færre komplikationer før og under fødslen - og de har lavere risiko for at føde for tidligt.
Alle raske gravide med en normal graviditet kan træne med AquaMama.

Nederst på siden finder du et link til gigtforeningen, hvor der blandt andet er adgang til instruktionsvideoer, der viser AquaMama øvelserne.

Læs mere
AquaPunkt Gigtforeningen
AquaMama Gigtforeningen

Sidst opdateret: 30. januar 2024