451 220_gravide

Kontakt

Greve Svømmehal
Tlf.43 97 95 27
gsh@greve.dk

AquaPunkt

Greve Svømmehal tilbyder AquaPunkt, som er en forebyggende træningsform i vand for de tusindvis danskere, der går rundt med ømme punkter. Træningskonceptet er udviklet af Gigtforeningen i samarbejde med Dansk Svømmebadsteknisk Forening og med støtte fra TrygFonden. AquaPunkt består af en række redskaber med enkle øvelser for både arme, skuldre, lænd, mave, hofter og ben. Øvelserne kan udføres individuelt i svømmebassinet, og er man i tvivl om noget, kan man altid spørge en af hallens uddannede Aqua Coaches.

Nederst på siden finder du et link til gigtforeningen, hvor der blandt andet er adgang til instruktionsvideoer, der viser AquaPunkt øvelserne.

AquaMama

Greve Svømmehal tilbyder AquaMama som er seks effektive øvelser til gravide. Øvelserne kan udføres individuelt i svømmebassinet, og er man i tvivl om noget, kan man altid spørge en af hallens uddannede Aqua Coaches.
To ud af tre kvinder døjer med ondt i ryg og bækken under graviditeten. Barnet vejer efterhånden godt til og flytter kroppens tyngdepunkt, så nogle muskler bliver slappe, mens andre bliver mere spændte.
Det tager AquaMama hånd om. Vandet letter belastningen, så du kan bevæge dig og ubesværet - og så gavner motionen både dig og barnet. Undersøgelser viser nemlig, at kvinder, der holder sig i form under graviditeten har færre komplikationer før og under fødslen - og de har lavere risiko for at føde for tidligt.
Alle raske gravide med en normal graviditet kan træne med AquaMama.

Nederst på siden finder du et link til gigtforeningen, hvor der blandt andet er adgang til instruktionsvideoer, der viser AquaMama øvelserne.