svømmehal 451_220 topbillede artikelside

Kontakt

Greve Svømmehal
Tlf.43 97 95 27
gsh@greve.dk

Kom når du har tid og lyst og tag en svømmetur.

Greve Svømmehal er en af landets største svømmehaller med tilbud for hele familien.
I bassinerne findes altid legetøj til de mindste. Desuden lokker vipper og tårne vovehalsene op i højderne.
Motionssvømmere kan frit benytte motionssvømmebanerne i hele åbningstiden.
Greve Svømmehal er særdeles kendt for vores babybassin og de tilhørende faciliteter som blandt andet gode puslefaciliteter og baby lounge hvor I kan spise medbragt mad, lege og hygge jer.

I Greve Svømmehal har vi et væld af undervisningstilbud og der er desuden et rigt foreningsliv knyttet til svømmehallen. Der er mulighed for at leje lokaler til eksempelvis mødeafholdelse - og ønsker I at fejre børnefødselsdagen hos os er dette bestemt også en mulighed.

Vi har endvidere et moderne motionscenter og du kan få såkaldt tørvandmassage hos os.

Vi har trådløst netværk til fri afbenyttelse fra vores tilskuerpladser.

Vi har gode omklædningsfaciliteter både delte og seperate og ved enkelte af vores brusere er der forhæng så du har mulighed for en smule privatliv hvis du måtte have behov for det.

Vi har generelt rimeligt høje temperaturer både i luft og vand så du forhåbentlig vil synes det er rart at være hos os. 

Bassinerne er normalt offentligt tilgængelige efter følgende plan:

  • 25 x 21 meter bassin (dybde 1,8 m - 4,5 m), temperatur 27,8 grader. Der kan svømmes 25 meter i hele åbningstiden bortset fra tidsrummet kl. 14.00-16.00 på hverdage og efter 12.00 i weekends - i disse tidsrum kan der som hovedregel svømmes motionssvømning 21 meter på tværs af bassinet over vanddybde på 1,8 meter.
  • 21 x 15 meter bassin (dybde 1,3 m), temperatur 30 grader. I tidsrummet kl. 8.00 - 14.00 og kl. 16.00 - 20.00 er halvdelen af bassinet forbeholdt henholdsvis skole- og klubsvømning.
  • 15 x 10 meter bassin (dybde 0,90m), mindre vandrutshebane, temperatur 31 grader. kl. 6.30 - 8.00 og kl. 14.00 - 16.00 på hverdage og hele weekenden
  • Børnebassin (dybde 0,30/0,60 meter), temperatur 33 grader. Hele åbningstiden.
  • Babybassin - børn under 4 år i følge med en voksen, temperatur 33 grader. Hele åbningstiden. Bemærk; mandag og onsdag i tidsrummet 14.00 - 15.30 er babybassinet forbeholdt voksne med gigt eller andre bevægelseshæmmende handicaps (gælder ikke i ferier).

Der er mulighed for spring fra tårne og vipper kl. 14.00 - 16.00 mandag, tirsdag, torsdag og fredag.

Onsdag mellem kl. 14.30 - 16.00 og kl. 11.00 - 14.30 i weekenden.

Du er altid velkommen i Greve Svømmehal - Din svømmehal